Bær dit barn – trygt, nærværende og naturligt
Slyngetid tilbyder certificeret vejledning i brug af alle bæreredskaber.
Det kan være f.eks. vejledning i rygbæring, fastvikle, strækvikle eller bæresele. Måske du er nybegynder - eller du mangler lige den sidste rådgivning, til dit barn sidder helt perfekt og trygt. Kontakt slyngetid for vejledning eller spørgsmål.

Inviduel vejledning
Få vejledning online eller fysisk
Grupper
Få en vejledning som gruppe - f.eks. mødregrupper
Workshop eller firma
Har din butik eller firma brug for en workshop eller rådgivning i jeres produkter?

Om Slyngetid
Mit navn er Embla. Jeg er gift med Frederick og mor til Johanne fra marts 2022 og Bjørk fra juli 2024. Udover at være slyngevejleder, er jeg skolelærer. Vi bor på en landejendom med vores katte, høns og omgivet af en masse natur og luft. Da jeg var gravid forestillede jeg mig, at jeg skulle bære min datter, da hun blev født. Jeg øvede ihærdigt med strækvikle og bamser inden hun kom til verden. Men da hun var her, blev jeg så bange for at gøre det forkert. Jeg var bange for at hun ikke sad korrekt, og jeg gav op. Men jeg havde virkelig brug for at kunne bære hende og få hænderne frie. Senere købte jeg en bæresele og wauw(!) hvor var det fantastisk.
Jeg blev i den grad fascineret af bæreredskabernes egenskaber, og jeg mener, at de er stærkt undervurderede. Jeg synes også, at der er meget misinformation om bæreredskaber. Jeg brænder for formidling, og drømmer om at hjælpe flere med at blive fortrolige med bæreredskaber. Derfor besluttede jeg mig for at blive certificeret slyngevejleder.
Jeg har på slyngevejlederuddannelsen fået bredt kendskab til sikkerhed og ergonomi i bæreredskaber. Vi har arbejdet med fagligt materiale om bæreredskaber, efterfødsel, ergonomi og formidling. Der er mange grunde til at man vælger at bære sit barn. Jeg er klar til at guide dig uanset hvad dit ønske er. Jeg glæder mig til at hjælpe jer på vej.
Spørgsmål eller brug for vejledning? Kontakt mig endelig.